INSTAGRAM – #gladsaxebokseklub
|
 Karl Bracker i dag Af Philip Sampson
I dag var jeg en tur i Greve for at hilse på en af Gladsaxe Bokseklubs gamle kæmpere – den 80-årige Karl Bracker. Var faldet over hans navn i en gammel artikel fra Politiken i 1951. Dengang stillede en fluevægter ved navn Karl Bracker op ved et af de utallige boksestævner, som klubben dengang holdt i Borgernes Hus på Søborg Hovedgade. Dér, hvor man i dag finder restauranten Fikret. Dengang hed bokseklubben endnu Søborg Idræts Forening, og Karl var stadig kun 17 år gammel.
Jeg er ved at samle materiale til en bog om bokseklubben. Den skal udkomme i forbindelse med klubbens 100-års jubilæum i 2016. Og når den skal spænde over et helt århundrede, er der rigeligt at tage fat på.
Kendte ikke Karl Bracker. Men navnet lød da bekendt. Kendte en pige i Søborg, der hedder Janie Bracker. Sendte hende en mail, og kort efter kom der svar. Jo hun kendte da Karl Bracker. Det var hendes fars storebror, og han boede i Greve. Hun satte mig straks i kontakt med ham.
Og derfor kørte jeg i dag til Greve for at besøge ham. Han stod i villaens indkørsel og storsmilede, da jeg trillede ind på Harleyen. ”Flot motorcykel”, var hans første ord.
Det blev en hyggelig snak i køkkenet i Karl Bracker villa. En snak om bokseklubben dengang i 50’erne og om, hvordan Karl selv blev bokser.
”Jeg fik polio, da jeg var 12 år gammel”, forklarede den nu pensionerede bankbetjent.
Det var den frygtede virussygdom, der dengang blev kaldt børnelammelse. Via hjerne og rygmarv ramte den i flæng og gjorde børn lamme – ofte i løbet af få timer. Nogle døde endda af sygdommen.
Karl blev i ambulance bragt til Blegdamsvejens Hospital og indlagt. I månedsvis lå han spændt op i sin seng dér.
 Ellen Thykier – læge i Bagsværd indtil 1949 Da han kom hjem, var det hans familielæge, Ellen Thykier i Bagsværd, der tog affære. Mens hans ben var nogenlunde optrænede igen, manglede armene stadig noget muskelkraft.
”Jeg ved, hvad du skal”, sagde dr. Thykier. ”Du skal bokse”.
Hun kendte bokseklubbens daværende leder, Viggo Jensen. Og sådan skete det, at unge Karl Bracker blev bokser.
Det var sådan set boksningen, der blev hans redning, forklarede den gamle nævekæmper over kaffen og den hjemmebagte kage.
”Jeg blev helbredt. Har fuldstændig min førlighed den dag i dag. Det er bare lækkert. Og det er på grund af boksningen. Det er den bedste træning, der findes”, fastslår Karl Bracker.
Resten af historien – og mange andre – må I vente med til bogen om Gladsaxe Bokseklub gennem 100 år udkommer en gang i 2016.
 Mogens Petersen og Karl Bracker i 1951 – dengang begge fluevægtere i Søborg I.F.
 Martin Jensen Carretero alias “Slagteren” Med udgangen af denne uge holder Gladsaxe Bokseklub sommerferie. Det betyder, at klubben er lukket for træning i seks uger. Men derfor behøver de mange motionister ikke at fortvivle. ”Slagteren” har slået til igen.
Man kan umiddelbart undre sig over, hvordan Martin Jensen Carretero, bokseklubbens lille og tilforladelige motionisttræner, har fået tilnavnet ”Slagteren”. Men det har en helt naturlig forklaring, som han selv fortæller.
”En dag kom der et stort brød af en bodybuilder ned i klubben for at motionstræne. Han var tre hoveder højere end mig. Og så startede han med at stå og tæske løs på en sandsæk sådan for at vise sig lidt”, mindes Martin, der derefter gik i gang med at træne bodybuilderen.
”Træningen var åbenbart lidt får hård for ham. Efter en halv time stod han nemlig oppe ovenpå og kastede op i en skraldespand. Vi så ham aldrig mere”, griner Martin, der derefter blev døbt ”Slagteren” af de andre motionister.
Når bokseklubben lukker, kan de nyde godt af det initiativ, den altid engagerede Martin nu har søsat helt på egen hånd. ”Sommertræning med Slagteren” kalder han det. Fra og med næste tirsdag kan motionister møde op på parkeringspladsen ved bokseklubben for derefter at drage over til Høje Gladsaxe, hvor den udendørs træning finder sted. Programmet kører fem tirsdage i træk frem til den 22. juli.
Martin har taget initiativet af to grunde.
”Hver sommer, når bokseklubben er lukket, søger en del motionister andre steder hen. Til SATS, til Fitness World, til Fitness.dk og så videre. Og nogle af dem kommer ikke tilbage til klubben”, forklarer Martin.
”For det andet er der i det hele taget mange, der gerne vil holde sig i form i sommerferien. Og så har jeg lavet et helt program, der benytter sig af forskellige faciliteter i lokalområdet”, fortsætter han.
På et spørgsmål om, hvad det koster, svarer Martin med største selvfølgelighed: ”Det er gratis”.
”Jeg skal ikke have noget for det. Jeg gør det for at vi kan holde på vores motionister. For at hjælpe klubben”, forklarer han.
Der er allerede 67, der er blevet medlem af Martins Facebook-gruppe ”Sommertræning med Slagteren”. Som man kan læse her, tager træningen afsæt i de faciliteter, der er i området omkring Høje Gladsaxe. Det være sig den 800 meter lange og snoede trænings- og forhindringsbane, der løber foran højhusene – eller “Studentertrappen” bag Høje Gladsaxe-centret.
Så hvis man i de kommende uger ser en horde kondiklædte mennesker løbe, hinke og hoppe op og ned ad den store trappe ned til kirketorvet, skal man ikke blive alarmeret. Så er det bare ”Slagteren” og hans motionister, der er ude at sommertræne.
 “Byens Arena” – forhindringsbanen foran Høje Gladsaxe
Bokseklubben holder sommerlukket fra mandag den 23. juni. Det er en uge tidligere end hidtil planlagt. Men der er kommet så meget fart på indretningen af de nye lokaler, at vi er nødt til at give håndværkerne adgang til træningslokalet allerede i uge 26. Der skal trækkes ledninger og en del andet i hele klubben.
Derfor er den sidste træningsdag for motionisterne allerede torsdag den 19. juni. Gladsaxe Bokseklub åbner igen mandag den 4. august. Og der bliver det med en klub, I dårligt vil kunne kende igen. Vi håber, at I ser igennem fingrene med den ulejlighed, håndværkernes overhaling af klubben har forårsaget. Det er til vores fælles bedste.
 Ole Kajberg og Jean Clausen i haven i Ordrup Ole Kajberg, tidligere danmarksmester i sværvægt, er en af de personer, der har bragt Gladsaxe Bokseklub mest hæder gennem tiderne. Derfor var klubbens formand, Jean Clausen, også på pletten, da Kajberg tirsdag fyldte 80 år.
Og det var en noget overrasket men glad eksbokser, der tog imod i sit lille hjem på Schioldannsvej i Ordrup. Gladsaxe Bokseklubs gave til Kajberg var en af de mere udsøgte flasker Glenlivet whisky, som Bagsværd Vinhandel oven i købet havde givet os til favørpris, da de hørte, hvem den var til.
Ole Kajberg kvitterede med at hive nogle øl frem, og det blev til adskillige timers hyggelig snak med manden, der var Danmarks bedste sværvægtsbokser i både 1957 og 1959. Trods sine 80 år er Kajberg stadig både mentalt og fysisk i topform.
I Kajbergs lille have står en græsslåmaskine. Den tager han jævnligt en tur med rundt om i den idylliske baghave, hvor hønsene fra det lille hønsehus løber frit omkring. Beboerne inde i forhuset har da en elektrisk græsslåmaskine, som Kajberg kunne bruge i stedet, hvis det kneb med kræfterne. Men den vil han ikke vide noget af.
”Hvad skal jeg med en motorklipper” spørger Kajberg. ”De kan beholde deres lort”, griner han.
Den gamle mesterbokser sætter en ære i at holde sig i form. Det være sig gennem lange gåture, cykelture eller altså en tur over græsset med plæneklipperen.
Ole Kajberg er gammel murer. Det har været et langt liv med fysisk hårdt arbejde. ”Jeg har arbejdet siden jeg var 14 år. Startede med at bære sten for min far, der også var murer”, forklarer han. ”Jeg arbejdede som murer til jeg var 70 år – og derefter tjente jeg da en gang imellem lidt ’ugandapenge’ ved en lille murertjans i ny og næ”, griner han.
I dag har Kajberg dog helt lagt murerskeen fra sig. Meget af tiden går med hans interesse for sport. Det bliver til mange timer foran skærmen.
”Hvis I skal have fat i mig, så bare ring, når der er Tour de France. Så kan I være helt sikre på, at jeg er hjemme”, fortæller han.
Boksningen har dog også fortsat hans levende interesse. Kajberg har med fornøjelse fulgt den strålende karriere, Gladsaxes supersværvægter Anders Krogh Jørgensen er midt i.
”Vidste I, at jeg sprang soldat sammen med Anders’ farfar”, spørger Kajberg. ”Han hed Christian Jørgensen. Efter soldatertiden blev han buschauffør. Han kørte linje 27, der gik her gennem Schioldannsvej. Det er da meget sjovt, at hans barnebarn nu bokser. Og har en pæn oprejst stil”, fastslår den gamle danmarksmester. Inden han ganske adræt smutter ind i køleskabet og henter en ny omgang øl.
Thomas Macon, Mikkel Kessler, Jean Clausen og Anders Krogh
Af Philip Sampson
”Stille og roligt”. ”Op med paraderne”. ”Huske den venstre dér”. Opmuntringerne kommer i en jævn strøm fra Mikkel Kessler. Bokseren, de kalder The Viking Warrior, og som har været verdensmester i bokseforbundene WBA og WBC, er i fuld gang med at træne de unge i Gladsaxe Bokseklub.
Det var skuespilleren Thomas Bo Larsen, der havde fortalt ham om bokseklubbens bandeinitiativ. Om planerne om at få de unge væk fra de kriminelle bander gennem en målrettet indsats fra bokseklubbens side.
Kessler havde hilst på Hanne Villumsen straks efter at han havde stillet sin motorcykel – en Suzuki 1000 – foran klubbens lokaler ved Gladsaxe Stadion. Hans glade ansigt var blevet meget alvorligt, da Thomas Bo Larsen forklarede, at det var Hannes søn, den 19-årige Jonathan Taboryski, som var blevet dræbt sidste år i forbindelse med bandekrigen. Lige ovre foran Høje Gladsaxe Centret, som der blev peget over imod.
 I ringen giver Kessler fif til hver enkelt bokser – her er det til Gladsaxe-kampbokseren Musa Dukureh. I baggrunden ser Thomas Bo Larsen og den danske mester i weltervægt, Allan Mahfoud fra Hillerød Bokseklub, til.
Nu gjaldt det så træningen af de unge nede i de kælderlokaler, der huser bokseklubben. Det var et lukket arrangement. Dem, der ventede spændt dernede, var kampboksere fra Gladsaxe Bokseklub og Hillerød Bokseklub samt udvalgte unge fra Gladsaxes begynderhold. Dem fra de udsatte boligområder, som med dette arrangement skulle have et særligt skulderklap og et incitament til at fortsætte med boksningen.
Som nu for eksempel den 15-årige Abdi Ahmed Yusuf fra Værebro Park – bebyggelsen i den anden ende af kommunen, der har været et af brændpunkterne i bandekrigen.
Mikkel Kessler følger den lange og ranglede Abdis bevægelser nøje. Med sine 46 professionelle kampe bag sig – de 35 vundet på knockout – ser han straks, hvor den unge somaliers svaghedspunkt ligger.
”Ned med hagen”. ”Ned med hagen”, kommanderer Kessler, mens knægten kæmper alt, hvad han har lært i ringen, og hans storebror, Raki, stolt står og fotograferer.
”Han er god”, fastslår Kessler efter at Abdi er færdig med sine to minutter i ringen. ”Men han har meget at lære”, fortsætter den tidligere verdensmester. ”Blandt andet det med hagen”.
15-årige Abdi fra Værebro Park sammen med Kessler efter en tur i ringen.
Kessler og hans fysiske træner, fysioterapeuten Thomas Macon, vil gerne vise de unge boksere en række udendørs øvelser. Så i samlet trop går det nu op på gadeplan. Ud gennem de lokaler, som Gladsaxe kommune er ved at sætte i stand til brug for bokseklubbens bandeinitiativ, og op ad trapperne til fodboldbanerne.
Mikkel Kessler og Thomas Macon herser nu med bokserne en efter en. De unge er tændte. De kaster med tunge læderbolde; de trækker tunge ”slæder” med vægte på frem og tilbage på græsset; de laver armbøjninger til de næsten ikke kan mere; og de bliver sendt i løb rundt om boldklubben Heros foldboldbaner.
”Han er kraftedeme godt bygget”, siger Kessler efter at have sendt Gladsaxes supersværvægter Anders Krogh af sted på en løbetur. ”Hvor meget vejer han”, spørger Kessler. ”103 kilo”, kommer det nøgternt fra Gladsaxes boksechef Jean Clausen.
 Kesslers fysiske træner, Thomas Macon, bøjet over en fuldstændig udmattet Musa Dukureh.
Musa Abdullahi Dukureh er faldet om på græsplænen. 20 armbøjninger og løb sådan en lørdag formiddag var lige i overkanten for den unge kampbokser, der også kommer fra Værebro Park. Imens er Abdi Ahmed Yusuf blevet sendt afsted på sin anden tur omkring fodboldbanen. ”Se hvordan han løber. Han indhenter jo alle de andre”, udbryder Thomas Macon imponeret, mens den unge somalier beviser, at østafrikanere altså kan det der med at løbe.
Hanne Villumsen følger vågent med i det hele fra sidelinjen. Der er gået et år, fire måneder, og syv dage siden hendes Jonathan blev skudt og dræbt. Hun har været gennem et helvede. I dag som hun står der i solskinsvejret, ser hun ud til at have parkeret sorgen en stund. Hun smiler.
”Jeg synes det er vildt imponerende”, siger hun. ”At disse unge får mulighed for at møde en verdensmester”.
”De unge suger jo til sig af hvad de to forklarer”, fortsætter Hanne Villumsen og nikker i retning af Mikkel Kessler og hans fysiske træner, den energiske og venlige Thomas Macon.
“Og hvor er det godt at se, at kommunens håndværkere omsider er ved at være færdige med det værested”, siger Hanne Villumsen. Hun har også været på rundtur i de lokaler, der skal være samlingssted for unge før og efter deres boksetræning. Hvor bokseklubbens mentorer kan rådgive og hjælpe dem. Hvor de unge kan lære sunde kostvaner i det lille køkken.
“Hvis I har brug for nogen til at gøre rent, når håndværkerne er færdige, så sig bare til”, siger Hanne Villumsen. “Det er min spidskompetence”, tilføjer hun lettere i sjov. Hun er jo rent faktisk skolelærer.
Hanne Villumsen og hendes mand, Henning Hansen, kobler af under Kesslers træning af de unge.
Unge Abdi fra Værebro Park er færdig med sin løbetur omkring fodboldbanen. Og Kessler er – efter to timer i Gladsaxe Bokseklub – i gang med den afsluttende peptalk. Mens de unge boksere slår ring om ham på græsplænen, indprenter han dem, at det ikke er nok bare at møde op i bokseklubben. Det bliver man ikke verdensmester af. Der skal arbejdes hårdt. Hver dag.
”Det er fedt at møde Kessler”, siger Abdi. Den unge lidt ordknappe somalier er ikke blind for, at også The Viking Warrior har været begynder en gang.
”Jeg har kun været her i en måned. Og det er helt sikkert, at jeg fortsætter. Jeg stoler på, hvad Kessler siger mere end alle andre”, fastslår Abdi Ahmed Yusuf.
Mikkel Kessler er bestemt ikke fremmed for, hvad boksningen kan gøre for at dæmme op for bandekriminalitet.
”Nu har jeg selv været med i en masse projekter med bander og ungdoms…, ja, ballademagere”, forklarer han, da bokseklubbens journalist spørger ind til emnet.
”Og jeg har selv været i USA i set i Los Angeles, hvordan de åbner mange bokseklubber derovre på grund af bandekriminaliteten. Og det er gået rigtig, rigtig godt, hvor de i kommunen har stillet bokselokaler og trænere til rådighed. Hvor de unge kommer ind hele dagen og også får mad og så videre. Så jeg synes det er en rigtig, rigtig god idé, I har fået her”, siger han om Gladsaxe Bokseklubs bandeinitiativ.
”Det betyder meget, at de unge kan få raset lidt ud. Hvis de har problemer på hjemmefronten eller hvis de ikke har så meget hjemmefront, så kan man komme herned og så har man ligesom en familie, der er her. En anden slags familie. Nogen man kan snakke med. Og der ikke er nogle, der bliver sure på en, hvis man siger, man har lavet noget lort”, siger Kessler.
 “Det er Kessler”, hviskes der. Teenagepiger begynder at samles udenfor hegnet ved Heros boldbaner.
Besøget i Gladsaxe Bokseklub er slut. Kessler takker af. Ude ved hans motorcykel står en flok unge teenagepiger på spring. De samme piger, som havde fulgt boksernes udendørstræning fra bag det hegn, der omkranser fodboldbanen.
”Må vi få et billede sammen med dig”, spørger de i kor. ”Det er jeg ikke meget for”, svarer Danmarks mest berømte bokser i spøg. Og stiller sig smilende op blandt pigerne til et fællesfoto.
Så sætter Mikkel Kessler sig op på sin hvide Suzuki 1000 – og kører. Ud på Gladsaxevej og wroom, så er han væk.
 Kessler og hans Suzuki
Bokseformand Jean Clausens takketale ved generalforsamlingen 5. maj til afgående næstformand Arne Sampson og afgående kasserer Dennis Balswel:
Inden vi skal til at vælge to nye bestyrelsesmedlemmer, vil jeg gerne sige et par ord om de to herrer, som nu forlader bestyrelsen. De usynlige helte vil jeg vælge at kalde dem.
Arne Sampson, som har været i klubben her i over tre årtier, og Dennis Balswel, som har været her i over ti år. Fælles for dem begge er, at de har bokset for klubben, været trænere og siddet i bestyrelsen. På trods af, at de begge har familie og arbejde, har de brugt størstedelen af deres fritid her i klubben, på træning af unge, på træningslejre, stævner og så videre. Listen er lang. Men ikke mindst arbejdet som kasserer, som begge har været, har kostet en stor indsats.
Dybe ar på sjælen af den gode slags har I været med til at give de unge her i klubben. De vil altid huske en træningslejr, et stævne eller en træningstime, hvor I har været med.
I har været med til at sætte et kæmpemæssigt fodaftryk her i klubben.
Jeg kan kun sige, at Gladsaxe Bokseklub skal prise sig lykkelig over at have haft så dygtige et par folk som jer med i klubben. I vil blive stærkt savnet.
Gladsaxe Bokseklub ønsker jer alt mulig held og lykke på jeres nye veje og vi har købt en lille gave til jer, som vi mener I vil kunne nyde godt af.
Foto: Dennis Balswel, Jean Clausen og Arne Sampson ved en tidligere lejlighed.
 Gladsaxe Bokseklub har fået ny næstformand. Ved klubbens ordinære generalforsamling mandag valgtes Brian Jørgensen, der hidtil har været menigt bestyrelsesmedlem, til hvervet.
Han erstatter Arne Sampson, der har været næstformand i bokseklubben i fem år, og som nu har valgt helt at trække sig fra boksearbejdet. Arne har været tilknyttet Gladsaxe Bokseklub i mere end 35 år. Ud over at have været kampbokser, har han gennem årene også prøvet af både formands- og kassererhvervet i klubben.
Ved generalforsamlingen valgte kasserer Dennis Balswel også at trække sig. Som ny kasserer valgtes Rina Torp. Sammen med sin mand, Ronny, driver hun SilverSmoke, der er sponsor for bokseklubben.
Martin Jensen Carretero vlev valgt ind som nyt menigt medlem i bokseklubbens bestyrelse. Martin er, ligesom Brian Jørgensen, træner af Gladsaxe Bokseklubs motionisthold.
”Jeg glæder mig til at arbejde med Brian som næstformand, og hilser samtidig Martin velkommen i bestyrelsen”, siger Jean Clausen, der er formand for både bokseklubben og dens bestyrelse.
”I samme åndedrag vil jeg takke både Arne og Dennis for det arbejde, de i så mange år har lagt i vores bokseklub”, siger Jean.
Når Arne Sampson trækker sig fra arbejdet i Gladsaxe Bokseklub, skyldes det ikke mindst, at hans sideløbende trænervirksomhed i basketballklubben SISU, hvor begge hans sønner spiller, tager mere og mere af hans tid.
Så blev kunstmaler Lars Rahbek færdig med det 15 kvadratmeter store vægmaleri, han har doneret til Gladsaxe Bokseklub. Værket blev færdig tirsdag, og vi har valgt at offentliggøre det allerede nu i stedet for at vente helt til indvielsen af de nye lokaler.
”Jeg har prøvet at skabe en stemning af nostalgi, olympic, helte, historie, legende, power, vildskab, urban, Bronx med mere”, fortæller Rahbek, der ønsker at støtte bokseklubbens og dets bandeinitiativ.
Som man kan se, har han valgt Muhammad Ali som ledetråd i værket. Entusiaster vil bemærke, at der er tale om det ikoniske fotografi fra Alis opgør mod Sonny Liston i 1965. Fotografiet taget straks efter Ali har slået Liston i gulvet og står over ham og råber ”Get up and fight, sucker”.
Rahbek valgte Ali, fordi ”han er den største af dem alle”.
”Jeg har tegnet en tændt Ali, som udstråler viljestyrke og power, hvor jeg har integreret klubbens orange farve som en skygge i illustrationen af Ali. Jeg har også brugt Ali’s citat ’Float like a butterfly, Sting like a bee’. Det er skrevet med håndskrift for at give et mere personligt link til Ali”, forklarer Rahbek.
”Selve OL-ringene tog jeg med for at understrege elitniveauet i klubben; målsætningen i klubben”, fortsætter han.
Mellem de olympiske ringe slynger der sig nogle planter. De skal symbolisere, at der bliver sået nogle frø i Gladsaxe Bokseklub. Og på hver side af Muhammed Ali bemærker man to svaler i flugt. Det er en lille henvisning til bokseklubbens logo, der er bygget op omkring den svale, man finder i Gladsaxe Kommunes våbenskjold.
”Det er et kanonflot vægmaleri, og vi er dybt taknemmelige”, fastslår bokseklubbens formand, Jean Clausen. Lige så entusiastisk er også Thomas Bo Larsen, der er manden, der introducerede Lars Rahbek for bokseklubben og forklarede ham om vort bandeinitiativ.
 Gladsaxe Bokseklubs Anders Krogh opnåede i weekenden sølv ved årets danmarksmesterskaber i boksning.
Ved semifinalekampene fredag vandt Anders over supersværvægteren Tim Voss fra FAK Aarhus. Dermed var der lagt op til at brag af en finale i Lerpøthallen i Varde lørdag.
Endnu en gang skulle Anders møde den bokser, der altid har voldt ham besvær – Kem Ljungquist fra Nykøbing Falster.
Fire gange tidligere har de to supersværvægtere mødt hinanden. Kem havde vundet de første tre opgør, men ved sjællandsmesterskaberne i Gilleleje for seks uger siden, vandt Anders finalekampen mellem de to med dommerstemmerne 2-1. Så der glimtedes et håb.
Men ved finalekampen lørdag glippede det alligevel for den 23-årige Gladsaxe-bokser. Han kæmpede bravt mod sin evige nemesis, men fik aldrig rigtig de slag ind, der gav de nødvendige point.
”Det var en fair og square sejr til Kem. Det kan jeg ikke sætte nogen finger på”, erkendte Gladsaxe Bokseklubs formand, Jean Clausen, efter kampen.
”Anders boksede fornuftige her til aften. Men ikke optimalt”, erkender Jean Clausen.
Med sin i Varde var også Gladsaxe-sekundanten Johnny Christensen. Helt overraskende dukkede skuespiller Thomas Bo Larsen også op i Lerpøthallen lørdag aften. Han havde i sidste øjeblik besluttet at tage bilen og drøne til Vestjylland i håbet om at se Anders vinde sin finalekamp. Men det kom han altså ikke til. Men en sølvmedalje ved DM er nu heller ikke helt at kimse ad.
Thomas Bo Larsen udveksler slag med Lars Rahbek, der gratis vil udsmykke klubben
Værestedet i Gladsaxe Bokseklub er ved at tage form. Håndværkerne er i fuld gang med at indrette lokalerne, og nu har en anerkendt kunstmaler tilbudt kvit og frit at udsmykke et par af væggene.
Aftalen med Lars Rahbek, der har rødder i gadekunsten, kom endeligt i stand onsdag. Her besøgte han bokseklubben for at tage de lokaler, han skal udsmykke, i nærmere øjesyn.
”Det var Thomas Bo Larsen, der fortalte mig om bokseklubben. Han har jo et af mine malerier hængende”, forklarer den 40-årige kunstmaler.
”Jeg synes, det er fedt, det I vil med jeres bandeinitiativ. Og så tænkte jeg, at jeg kunne bidrage med at lave et vægmaleri, der er inspireret af New York og Bronx”, fortsætter han.
Rahbek er tidligere blevet tildelt legat af det danske udenrigsministerium. Han har blandt andet udstillet i New York, ligesom han har prøvet kræfter med gadekunstmiljøet i Los Angeles. Det var her, han samarbejdede med Shepard Fairey – undergrundskunstneren, der stod bag Barack Obamas ikoniske ”Hope”-valgplakat.
”Det var i 2011, jeg arbejdede sammen med Shepard Fairey. Vi er begge med i kunstnersammenslutningen Planet Illogica, og skulle udsmykke en skole i Los Angeles”, forklarer Lars Rahbek.
Nu er turen så kommet til væggene i Gladsaxe Bokseklub. Adspurgt om, hvad han kalder sin kunst, svarer Rahbek ”pop-surrealisme”.
”Og det er kunst, der altid er meget politisk i sit afsæt. Det bliver fedt at udsmykke bokseklubben”, forsikrer kunstmaleren, der nu har besluttet at donere noget af sin kunst til bokseklubben og vort bandeinitiativ.
Smagsprøver på Lars Rehbeks kunst kan ses her: http://www.rahbaek.com/
Shepard Fairey og Lars Rahbek i Los Angeles i 2011.
|
|
25.06.2014 | Kategori: 
